3 uger forinden havde jeg detaget i et lille duathlon stævne 5-40-5 hvor det var gået lidt bedre end forventet, og hvor jeg kom ind i tiden 1:52. :)
Derefter stod den på 1 uges ferie på Rhodos. Ikke specielt veltimet, når jeg tænker på jeg skulle køre ½ Ironman 2 uger efter hjemkosten. Men ferien blev holdt uden træning, og da jeg var tilbage igen om mandagen, startede træningen for alvor op igen. Jeg fik gennemført alle træningerne og synes egentlig selv jeg stod ret godt op til stævnet i Jels.
Uheldigvis fik jeg betændelse i albuen 4 dage før stævnet som skulle behandles med pencilin, og for at gøre ondt værre kom der også lige en visdomstand i vejen....Så tvivlen begyndte så småt at melde sig, og min træner luftede da også tanken om at melde fra og i stedet satse på ½ Ironman som var i Sverige 14 dage efter. Men min motivation sejrede over det fornuftige valg, og da jeg stod ved søkanten i Jels 2 timer før start, var jeg ikke i tvivl om det var det rigtige valg jeg havde truffet. Udstyret var på plads, nye dæk indkøbt, enkeltstartshjelmen og tridragten klar og ufattelig spændt på at komme igang.
Jeg havde ikke fået trænet svømning i sø eller hav før stævnet, men følte selv jeg var ok svømmende, og valgte derfor at placere mig i den forreste tredjedel af feltet.
Starten gik og kaos opstod!! Da jeg aldrig havde svømmet i et "felt" blev jeg overrasket over alle de arme og ben man fik i hovedet, og panikken begyndte så småt at brede sig efter 200 meter. Derudover var vandet så grumset så man intet kunne se, hvilket gjorde at jeg følte det en anelse klaustrofobisk. Efter 300 meter "låste" min ene albue, som var betændt, hvilket gjorde mig ukampsdygtig i et minuts tid. Frustrerende...Svømningen var bestemt ikke rart, og noget jeg skal træne i "real life" omgivelser for at vænne mig til det. Men jeg kom óp som nr 152 i tiden 40:30.. Bestemt ikke prangende men på det tidspunkt var jeg bare glad for det var overstået.
Skiftet til cyklen gik perfekt, og jeg brugte max 2 min før jeg var på vejen!! Jeg havde på forhånd planlagt, at jeg skulle køre mit eget løb, og ikke lade mig rive med hvis jeg blev overhaltet. Den taktik holdt jeg hele vejen, og min puls lå mellem 150-162 det meste af vejen. Jeg følte der var rigtig god fart i benene og følte mig på intet tidspunkt presset. Jeg havde taget ca 3 liter energidrik med som blev tømt løbende, bortset fra den ene drikkedunk, som røg af da jeg kom til at køre ned i et lille hul i vejen. Energiindtaget fungerede perfekt, og jeg følte virkelig jeg havde disponeret godt. De 4 omgang gik som en leg, og da jeg kom ind i omkring 2:36, var jeg meget tilfreds.
Skiftet fra cykel til løb gik ligeså godt som det første, men set i bakspejlet begik jeg her en fejl. Jeg valgte at løbe ½ marathon uden sokker !! Allerede efter 3 km kunne jeg mærke det var en dum beslutning, da jeg havde fået 2 vabler. Farten var ok, og da jeg startede løbet stod uret på: 3:17...Jeg begyndte her at øjne muligheden for at komme under 5 timer, men valgte at se tiden an efter 10 km og se hvor jeg lå henne. Vablerne blev værre, og så gik der hul på den ene hæl...Et kort øjeblik overvejede jeg at få tapet det med sportstape, men blev enig med mig selv om at det ville tage for lang tid, og at det ville ødelægge min rytme...
Da jeg havde løbet 16 km og manglede sidste omgang, stod tiden på 4.33, og jeg tog derfor beslutningen om at komme under 5 timer, koste hvad det koste ville...
Jeg øgede derfor hastigheden til ca. 14,5 km/t, smed 2 High5 gel i munden og kom i mål i 4:56.30. Et resultat jeg er yderst tilfdreds med. Jeg endte som nummer 92, hvilket betyder jeg overhalede 60 personer på bike og løb :) Alt i alt en fantastisk dag. Glimrende rammer, godt vejr og fedt race!!
I skrivende stund, mindre end 24 timer efter er kroppen ved at komme sig. Jeg har næsten ingen smerter udover vablerne, så moralen er høj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar