lørdag den 21. august 2010

Race Report Challenge Copenhagen 2010

Tiden var ved at være inde til det store stævne. Stævnet som jeg med længsel havde set frem til i mere end 8 mdr. Al træning og forberedelse skulle nu stå sin prøve, og formen testes !!
I dagene op til stævnet var jeg meget nervøs og havde virkelig svært ved at holde fokus på det der egentligt var vigtigt. Det lykkedes mig dog endeligt at få styr på nerverne torsdag, og de sidste praktiske ting kom på plads efter jeg havde hentet start nr. osv på rådhuspladsen. Allerede her fornemmede man forventingerne og sprændingen....
Jeg havde været så heldig at få lov til at låne et par Zipp 404 hjul, så det meste af fredagen og lørdagen gik med at pusle lidt om cyklen og få styr på energiindtag osv under løbet...
Lørdag eftermiddag var der så bike check in..Regnen væltede ned og det hele virkede lidt trist...Men cyklen blev afleveret og pakket ind og bike tasken cheket ind...desværre fandt jeg ud af at den bare hang under åben himmel, så jeg kunne allerede der godt regne ud, at jeg kom til at køre uden sokker og trøje da de ville være gennemblødte...
Derefter hjem og loade med kulhydrater som i dagens anledning bestod af pandekager med nutella og kokos !! breakfast of a champion !!
Vækkeuret ringede kl. 04.45, og da jeg havde fået mig samlet sammen gik turen derind. Heldigvis har jeg så mange gode venner, så jeg havde opbakning hele dagen, også på vej til svømningen, selvom det var meget tidligt!!
Vejret var stadig gråt men stemningen var til gengæld helt i top. Jeg fik checket ind og brugte derefter den næste time på at gøre mig mentalt klar. Svømningen var den del jeg på forhånd havde frygtet mest pga. en dårlig oplevelse i Jels til ½ ironman....
07.35: starten nærmer sig og jeg er ved at være klar. Får styr på de sidste ting, svinger armene lidt og fokuserer. Har på på forhånd besluttet mig for at ligge mig bagerst i feltet for at undgå panik, og da starten går  følger jeg planen. Ud til første bøje som er ca 200 meter ud cruiser jeg stille og roligt derud og opdager at jeg allerede her overhaler et par stykker. !! Jeg føler mig fuldstændig i kontrol, hvilket overrasker mig lidt, men formår at holde mig til planen og ikke forcere. Efter 500-600 meter finder jeg et par ben at lægge bag, og cruiser videre i 500-600 meter indtil jeg har kildet ham for meget på fødderne så han kvitterer med et spark på mine svømmebriller...finder hurtigt et par nye ben som jeg følger de næste 15 min. Stadig ingen panik og jeg smiler virkelig indvendigt på det tidspunkt. Efter 2600 meter ca beslutter jeg mig for at øge tempoet lidt og begynder at overhale svømmere fra gruppen som startede 10 min før mig!! De sidste 300 meter bruger jeg på at få blod i benene igen, og da jeg bliver hjulpet op af vandet er jeg glad !! specielt da det går op for mig at jeg har svømmet på 1:10...ca 10-20 min hurtigere end planlagt. Skiftet til bike går problemfrit, og jeg er hurtigt på cyklen..
Taktikken er at ligge ud i et fornuftigt pace de første 90 km og så se hvad der er tilbage.. Jeg finder en god rytme og ligger med ca. 33 km/t ved puls 140. Alt går efter planen. !! Men så sker det!! Efter ca 40 km punkterer jeg på bagdækket...jeg når lige at tænke på aleksandars sidste ord i mailen: "gennemtænk hvad du skal gøre hvis der opstår kriser!... Jeg prøver at holde hovedet koldt, men kan ikke lade være med at lade mig påvirke af at folk jeg lige har overhalet nu cykler forbi mig...jeg får skiftet slangen og er afsted igen efter ca 10 min....Jeg når lige at komme ind i en rytme inden jeg igen punkterer....FOR HELVEDE tænker jeg !! Det er min sidste slange jeg har med og jeg mangler 30 km før jeg kan få nogle flere af mine venner på Geels bakke...Heldigvis holder jeg til Geels bakke hvor jeg får skiftet mine flasker ud med friske og får 2 slanger. Afsted igen... Finder ind i en god rytme og har ingen problemer med at holde 33 km/t i snit...Lige efter Vedbæk, ca 110 km inde på ruten punkterer jeg igen !! Af igen og skift slange. Da jeg skal til at pumpe luft i ser jeg at ventilen er for kort !! af med slangen igen og på med den sidste!! stort tidstab....plus at jeg ikke har flere slanger med til de sidste 70 km....Jeg forbereder mig på det værste, som også sker ca 20 km senere... Endnu en punktering....da jeg ikke har flere slanger med blir jeg nødt til at fortsætte og stoppe engang imellem for at pumpe...Frustrerende, men humøret er stadig i top og jeg begynder at glæde mig voldsomt til det efterfølgende marathon...
Da jeg kommer ind til det sidste skifte er jeg glad, og jeg smiler da jeg tager mine sko på og fylder gels i tri dragten. Jeg holder mig til den oprindelige plan der var at starte med pace 5.10 pr km. De første 3 km er svære at holde så langsomme så jeg må tvinge mig ned i fart. Jeg kommer hurtigt ind i en rytme og benene har det fantastisk. Masser af opbakning fra vennerne på ruten gør de første 25 km til en leg !! Jeg har på forhånd planlagt at gå gennem væskedepoterne for at få nok væske, og det lader til at være en god taktik. Jeg spiser ca 1 gel hver 2-3 km, og der fungerer fint..Efter 25 km begynder knæene at brokke sig lidt, men jeg tænker rationelt og regner på det... der er max 2 timer tilbage.. det er sgu lige til at overskue... på det her tidspunkt er jeg mere eller mindre ligeglad med min samlede tid, da jeg har mistet for meget tid på cyklen til at komme under 11 timer...
De sidste 10 km af løbet begynder at blive lidt hårde, men jeg formår at holde tempoet nogenlunde...Da jeg løber ind i målområdet og kan høre alle mine venner råbe, smiler jeg og tænker: fuck hvor er det fedt det her !!
Jeg kommer ind i tiden 11:26:00 hvilket jeg er fint tilfreds med.
Bliver modtaget med lykønskninger, kys og kram.
Fantastisk stævne, fantastisk stævne og uvurderlig opbakning. TAK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar